Sommerens mange skønne soltimer og saltvand kræver særlig pleje af 

            dit hår 

             - få hér en række gode råd til at rette op på skader
                   

          Først og fremmest: Hvis det er mere end 2-3 mdr siden at du blev klippet, 

          bør du overveje at få klippet spidser 

1. Du bør udskifte din normale conditioner (med dybdeplejende indgredienser) til et produkt, som tilfører fugtighed (også kaldet: Moisturiser). Den skal bruges efter hver eneste hårvask og fråds gerne med den og lad den sidde i håret 5 minutter inden du skyller den ud.
2. Undgå brug af føntørrer og andre hårstylingjern - med mindre at du bruger en rigtig god Heatprotector (produkt som er spray der påføres det våde hår)
3. Når håret er tørt kan du vælge at bruge en hårolie i spidserne. Der er mange slags og enkelte produkter har duft. Det kan være arganolie, mandelolie eller moroccanoil.
4. En gang om ugen kan håret yderligere blive forkælet med en plejede hårkur, som sagtens kan sidde i håret 10-15 minutter (hvis du har mellem langt eller langt hår og har brug for at holde det oppe så husk at bruge en stor grovtandet hårklemme). Når kuren har virket skal den skylles grundigt ud og ALTID efterfølges med brug af conditioner. Denne tretrins proces: hårvask, hårkur, conditioner har til formål at tilføre fugtighed og pleje sådan at hårets keratin og naturlige Ph normaliseres og sådan at hårets skællag "lægger sig" og gør dit hår naturligt glat og blankt.

Samson og Dalila

Samson var en israelitisk dommer og krigshelt, som er skildret i Dommerbogen 13-16 i Det Gamle Testamente i Biblen. Han er primært filistrenes modstander. Han har overnaturlige kræfter. Hans kraft sidder i hans hår, og som nasiræer, en særlig tjener for Gud, må han aldrig klippe sit hår.

Han møder en dag en brølende løve, som angriber ham. Frygtløst river han løven over med sine bare næver. Denne historie minder i øvrigt meget om et at Herakles´ 12 arbejder fra den græske mytologi, hvor han kvæler den Nemeiske Løve.

Samson er gift med en filisterkvinde men forelsker sig i Dalila, som får ham til at røbe, at hans kraft sidder i håret. Filistrene har lovet Dalila 1100 sølvstykker for hemmeligheden.

Dalila dysser Samson i søvn med hans hoved hvilende i sit skød og kalder derefter på en mand, som kommer og klipper Samsons 7 hårfletninger af. Da Samson vågner, har han mistet sine kræfter. Straks herefter kommer filistrene og tager ham til fange. De stikker begge hans øjne ud og gør ham til deres træl. De sætter ham til at dreje kværnen i Gaza.

Under en fest i Gaza ønsker filistrene at vise deres fange frem. Samsons hår er imidlertid atter vokset ud, og med overnaturlig kraft - fra Gud – bryder han søjlerne i deres Dagon-tempel, som styrter sammen og dræber ham selv og 3000 filistre.

Samson er i eftertiden blevet et symbol på heltekraft og korporlig styrke. Et flyttefirma har apropos taget navn efter ham og den stærke mand i cirkus hedder ofte netop Samson. På engelsk hedder Dalila Delilah og nogle kender måske sangen af Tom Jones, som netop hedder Delilah.

I kunsten har fortællingen generelt været et yndet tema og kan findes i næsten alle kunstarter.

I 1877 komponerede Saint-Saëns for eksempel en opera i tre akter om historien fra Det Gamle Testamente. Den spanske tenor Plácido Domingo har flere gange spillet hovedrollen som Samson.

Den flamske barok-skulptøren Artus Quellinus skabte skulpturen Samson and Dalila omkring 1640.

Samson and Dalila

Artus Quellinus (1609-68)

c. 1640

Bode Museum Berlin

 

Fortællingen har også ofte været benyttet i billedkunsten. Nedenfor kan ses 3 malerier af henholdsvis Rubens og Rembrandt:

Peter Paul Rubens, Samson and Delilah,

1609-1610, oil on wood, 185 x 205 cm

National Gallery, London

Rembrandt van Rijn, Samson and Delilah,

1629-1630, oil on oak panel, 61,3 x 50,1 cm

Gemäldegalerie, Berlin

 

Rembrandt van Rijn, The Blinding of Samson,

1636, oil on canvas, 205 x 272 cm

Städel - Städelsches Kunstinstitut und Städtische Galerie, Frankfurt am Main

 

En længere kulturhistorisk udredning om hår og skægs betydning

Hår og skæg spiller en stor kulturbetinget og vekslende rolle med yderpunkter i aldrig at lade sig rage eller total hårløshed. Meget ofte har hår og skæg en religiøs symbolik. Det er vanskeligt at forestille sig f.eks en gammeltestamentlig patriark, Gud eller Jahve, Odin uden stort, hvidt vismands- og værdighedsskæg og hår, nærmest som en slags julemand.
Kronragning kan være tegn på asketisk livsform. Den anvendes bl.a. ved indvielser til nye livsstadier, fx ved hindudrengens upanayana-ceremoni og ved en kommende buddhistmunks optagelse blandt novicerne. I det hinduistiske skrift Manus Lovbog kaldes en brahmins kronragning en “dødsstraf”, et tegn på afdøen fra denne verden, og samtidig på, at han ikke – i modsætning til de øvrige stænder – kan tildeles konkret dødsstraf. Kronragning kendes også fra den katolske kirke, hvor gejstlige tidligere havde tonsur, en issebarbering til minde om Kristi tornekrone.
Langt hår som tegn på styrke ses fx hos nasiræerne, blandt dem Samson, der ifølge 4. Mos. 6,5 ikke måtte lade sig rage; Samson mistede sin styrke ved, at Dalila klippede ham, Dom. 16,4 ff. Mandlige sikher må ikke lade sig klippe og har det lange hår gemt i en turban; deres uklippede hår og skæg er et af de fem hellige k'er, attributter for at være indviet som khalsa, de rene. Muslimer på pilgrimsfærd må ikke lade sig klippe. Blandt ortodokse jøder er det almindeligt, at kvinder kronrages før brylluppet, og at drenge bærer lange slangekrøller ved ørerne og mænd tillige skæg til en ellers kortklippet frisure.
Kvinders hår kan tolkes som tabu og kan være tildækket, som man kender det i perioder i europæisk historie og den dag i dag inden for islam. Paulus lagde vægt på, at det er kvindagtigt, hvis mænd har langt hår, som retteligt tilhører kvinden (1. Kor. 11). Langt, Løst hår hos kvinder symboliserer i perioder bodfærdighed eller ugift stand, fx hos Maria Magdalene og helgeninder. Men langt hår og viltert storskæg er i øvrigt karakteristisk for profetiske skikkelser og vismænd. Jesus fremstilles oftest med skæg og langt hår – og gled dermed naturligt ind som ikon for hippiebevægelsens hårmode. Muhammed har nok også haft skæg, jævnfør at muslimer kan sværge “ved profetens skæg”. Langt skæg bruges af muslimske mænd i ikke mindst de mere fundamentalistiske kredse.
I Roland Barthes' Mytologier, 1957, findes et essay om Abbé Pierres skæg som et særlig helligt emblem, der kæder ham sammen med apostel kaldet, fattigdom, afkald, uafhængighed og godhed. Herhjemme kan bl.a. Grundtvigs viltert-visionære profethårpragt – og Ebbe Kløvedal Reichs – konnotere den religiøst-oprørske person. Reich går endvidere ind i den lange række af 68-ikoner med langt hår, fx The Beatles, Stones, Doors og politisk-revolutionære skikkelser som Castro og Che. I bl.a. punkkulturen har hårmode, med farvede “hanekamme” m.m., været brugt som oprørssymbol mod det etablerede samfund. Et oprør mod de hvides herredømme ses i det store afrohår og i dreadlocks, inspireret af jamaicansk rasta- og reggaekultur og med de sortes frie Afrika som drømmebillede.
I perioder har frisurer også været brugt som kønsopløsende, unisexede symboler: Audrey Hepburns drengefrisure og drenges/mænds langhårethed i perioden fra midten af 1960'erne og – næsten – til i dag. I dag findes en hårmode, der nærmer sig kronragning, måske suppleret med daggamle skægstubbe, som tegn på bl.a. mandighed og intellektualitet – og ofte også for at skjule (en begyndende) skaldethed. Alt er tilladt: Ronaldinhos “tøsede”, fribytteragtige hårpragt og den toughe guy Thomas Gravesens skaldede isse løber side om side på grønsværen. Hestehale kan være for både mænd og kvinder. Kvinders lange hår, der kan gå dybt ned ad ryggen, opfattes vel stadig som særlig kvindeligt; det var jo en meget attraktiv pige, Kraka, der kunne komme nøgen og dog tildækket, til sin Ragnar Lodbrog; hendes hår og et fiskenet var nok.
I mere formalistiske perioder, fx i det gamle Egypten og i europæisk 1700-tal, har der fx været brugt paryk og pudder, der konnoterer en meget stiliseret og salonagtig livsform. Parykker bruges stadig som dommeres værdighedstegn i nogle landes retssale. Behåret krop ses som tegn på virilitet; djævle fremstilles tit som totalt behårede. Også hårfarver spiller en symbolsk rolle: I nazismens ideologi var den blonde arier med kornfarvet hår et emblem. Men ofte forstås det sorte hår som mere virilt; det er nærmest vulgærfreudiansk, når så mange lyshårede eller kommunefarvede mænd i H.C. Branners forfatterskab lader deres hår farve sort som potenssymbol. Gråt eller hvidt hår er alderens og ærværdighedens tegn. Rødt hår står bl.a. for vilterhed og frihed og styrke, fx var stærke Thor udstyret med rød hårpragt; men også for falskhed, fx ses Judas til tider fremstillet med rødt hår. Noget værre end blåt skæg kan ikke tænkes, jævnfør den forfærdelige eventyrfigur “Blåskæg”. Ved befrielsen maj 1945 blev kvinder, man mente havde haft intim omgang med tyskere, kronraget som et ydre tegn på ydmygelsen. Furier, fx Medusa, fremstilles med slangehår.
Man kan “stå med fletningerne i postkassen” (fletninger blev fx klippet af ved optagelse i et kloster) eller “stå med håret ned ad nakken” (slukøret) og “blive taget i skægget”. “Med hud og hår” betyder “det hele”. Afgørelsen kan være “hårfin”. Oplevelsen kan være “hårrejsende”. Om noget, der ikke må blandes: “Skæg for sig og snot for sig” (måske opfundet af politikeren Viggo Hørup).

Kilde:http://denstoredanske.dk

Ved profetens skæg - skæggets religiøse betydning

Hvordan man bærer skæg er en omdiskuteret sag inden for Islam. Således har hver enkelt af de islamiske retsskoler deres udlægning af ikke blot den ideelle længde på skægget men også af plejen. Hanafi-skolen er ikke i tvivl om, at meget mere skæg end det som kan være i én hånd er upassende, hvorimod Shafi'i er af den opfattelse, at klipning og trimning af skægget er haraam - altså forbudt. Trimning af skægget udlægges af en islamisk skribent som noget en hermafrodit gør, og at det er en praksis for ikke-troende.

Mindre kompliceret bliver det ikke af, at der indenfor skægtrimning i en islamisk kontekst eksisterer lokale fuldt religiøst accepterede skikke, herunder ved trimning af sin moustache som det ses i Tyrkiet. Netop Tyrkiet og det i Istanbul beliggende Topkapi-museum påkaldte sig ukendte gerningsmænds vrede, da det i slutningen af 1990erne valgte at udstille lokker af såvel Muhammeds hår som skæg. Det var angiveligt frygten for en egentlig relikviedyrkelse, der fik gerningsmændene til at overfalde montrerne med de udstillede hårlokker og bortrøve disse.

Når dette er sagt må man ikke glemme de moderne aflæggere af skægstriden, der kan observeres i det danske sprog ved udtryk som "en strid om profetens skæg" eller "ved profetens skæg!", der anvendes som forsikring. Mindre kompliceret bliver forståelsen af dette profetens skæg ikke af, at Henrik Ibsen i Peer Gynt gør sig munter netop ved anvendelsen af samme skæg: ”Hej, her er mer´! Et vindlagt æg! En galmand gråhår! Profetens skæg!”

 Vendes blikket mod skægget i andre religiøse sammenhæng synes denne øvre hårvækst ikke at spille en mindre rolle. Beliefnet.com beskriver i en artikel, at man som gift Amish-mand lader skægget stå for herved at vise den ganske verden sin nye civilstand. Brugen af skægtrimmere eller rettelig manglen på samme ses hos ortodokse jøder, der forklarer deres ”laden håret stå” med en tekstpassage fra 3. Mosebog 19:27.

For sikhen indtager det at lade såvel hår som skæg gro en særlig central rolle, da dette betragtes som et tegn på at tilhøre Khalsa - et fællesskab af dem, som tilhører det guddommelige.

Kilde: https://www.religion.dk/undervisning/skæggets-religiøse-betydning-0

  

Ved sømandens skæg

Som tidligere lovet vil vi løbende følge sømanden i hans projekt med at gro et stort fuldskæg. Om det bliver en Verdi eller en Garibaldi er endnu ikke bestemt.
Skægget er nu omkring 5 uger gammelt.

Sømandens skæg efter omkring 5 uger

 

Et stort fuldskæg kræver tålmodighed

 Et billede af et flot skæg kan være en god støtte,
når skægget nogle dage føles irriterende.
- En Verdi med stylet moustache.

 

Sømanden i sine vante omgivelser - et sted på de syv have.

At gro et stort fuldskæg kræver tålmodighed og standhaftighed. Der er dage, hvor skægget føles irriterende og ligner en høstak - men så er det vigtigt at holde fast i sin beslutning og lade skægget gro. I et svag uovervejet øjeblik kan man risikere at fjerne et skæg, som har været mange uger eller måneder undervejs. Når man har med store skæg at gøre, så er en god regel, at man altid overvejer sin beslutning flere dage før man udfører den. Det gælder både trimning men selvfølgeligt særlig en fuldstændig bortbarbering.

Sømanden, som i øvrigt er en af mine allerførste modeller, har nogle billeder af nogle flotte store skæg, som han kigger på, når trangen til at svinge sin straight cut throat razor bliver overhængende. Han har givet mig et af de inspirerende billeder, som jeg har valgt også at vise.



Grøn Salon konceptet - hvad er det?

Allergi samt varige hår- og hovedbundsskader er et alvorligt problem for frisørfaget. Både for kunderne men også for frisøren. Skaderne kan dels skyldes helbreds- og sundhedsskadelige stoffer i produkterne men de kan også skyldes forkert brug af produkterne. Frisørtitlen er ikke en beskyttet titel, så alle og enhver kan kalde sig frisør og tilbyde diverse hårbehandlinger såsom hårfarvninger og hårextensions uden reelt at vide hvilke risici, som de udsætter sig selv og kunden for.
Kunderne er imidlertid ikke altid selv uden ansvar. De må selv være opmærksomme, når de vælger frisør, hvis de vil minimere risikoen for at få ubehagelige overraskelser. Fokuseres der ensidigt på at få en billig behandling, så udsættes man selvfølgelig for en vis risiko. En risiko for, at frisøren ikke har den nødvendige uddannelse eller viden. En rigtig frisøruddannelse tager ikke uden grund 4 år. Under uddannelsen lærer eleverne blandt andet at tage effektive forholdsregler mod de mange forskellige kemikalier, som optræder i frisørfaget.
Seriøse frisørsaloner har længe været opmærksomme på problemet og har derfor for længst indrettet deres behandlinger og produktsortiment således, at risikoen for helbreds- og sundhedsskader minimeres. Kunderne skal dog også være kritiske ved valg af tilsyneladende sunde og organiske frisørsaloner. Ligesom frisørtitlen ikke er beskyttet, lige sådan kan alle og enhver kalde deres salon for organisk, grøn og miljørigtig. Nogle af de seriøse saloner har derfor forsøgt at skabe et beskyttet branche-netværk kaldet Grøn Salon.
At vælge den rigtige frisør er en tillidssag, hvor kunden ikke kun kan tillade sig at fokusere på prisen. Man får jo som regel, hvad man betaler for - nogen gange desværre mindre.

Problemerne med helbreds- og sundhedsskadelige stoffer er imidlertid ikke kun knyttet til frisørfaget. Mange private vælger selv at forsøge sig hjemme ved håndvasken. Mange får et fint og acceptabelt resultat mens andre får sig en slem overraskelse, som spænder fra en uønsket farvenuance til direkte skader på hår eller hovedbund. Nogle af de hårprodukter, som kan købes i håndkøb og som man efterfølgende behandler sit hår med derhjemme - indeholder nogle overordentlige skrappe kemikalier og sundhedskadelige stoffer. Mange private oplever desværre også de såkaldte "sen-skader", hvor man efter længere tids tilsyneladende uproblematisk brug af et produkt pludselig udvikler en voldsom varig allergisk reaktion.



Grøn Salon

Grøn Salon er en frivillig ordning for frisørsaloner, som gør en ekstra indsats for de ansattes og kundernes sundhed og for miljøet. Grøn Salon-ordningen fører kontrol med, at hver enkelt Grøn Salon lever op til ordningens krav.

Målet med Grøn Salon er at:

• Undgå de mest skadelige stoffer i frisørfaget
• Tilbyde ansatte og kunder produkter, som ikke indeholder giftige, kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, kraftigt allergifremkaldende og sensibiliserende stoffer, som ellers bruges i faget.
• Påvirke leverandørerne til løbende at udvikle og sælge bedre og mindre skadelige kosmetiske produkter.
• Forbedre frisørsalonernes miljøforhold på alle felter ved at nedsætte energiforbruget og affaldsdannelsen og fremme brug af økologi.

I Grøn Salon arbejder vi hen imod disse mål ved bl.a. at stille krav til vores produkter, som er skrappere end dansk lovgivning.
Kilde: Grøn Salon - En guide til frisører i en certificeret Grøn Salon. Grøn Salons Præsentation




Logo

Præsentation af Grøn Salon konceptet
 

Grøn Salon - Hårgalleri 66 i Svendborg

Hvem er vi?

Grøn Salon startede i 2006 i København og har siden bredt sig til hele Danmark, Norge, Sverige, Island og Færøerne. Der er godt 60 Grønne Saloner i Skandinavien.

Disse saloner er forpligtet til som minimum at leve op til Grøn Salons obligatoriske krav, men i realiteten er salonerne så engagerede, at de også opfylder de fleste af de frivillige krav og selv finder på endnu flere miljøtiltag.

 

Grøn Salons mål er at alle skadelige stoffer i frisørfaget skal udfases. Vi har udpeget en række stoffer, som er ekstremt allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, som derfor aldrig må forefindes i en Grøn Salon, hverken i produkter til brug eller videresalg og heller ikke i make-up.

 

Grøn Salon kan dog ikke udfase alle skadelige stoffer i kosmetik på en gang, for så ville vores forbudt-stof-liste blive frygteligt lang, Vi har i stedet valgt at koncentrere os om nogle få stoffer og kun de værste.

Derfor accepterer vi f.eks. parfume i Grøn Salon, men anbefaler samtidig, at de Grønne Saloner har mindst en serie uden parfume.

 

Grøn Salon styres af en gruppe bestående af frisørernes fagforening i Norge, vores sekretariat i Danmark og en repræsentant for Grøn Salon i Sverige.  

  
Grøn Salon finansieres udelukkende af det gebyr, som salonerne betaler for den årlige kontrol. Grøn Salon er absolut non-profit, så vi har rent ud sagt ikke midler til glittede foldere og store reklamefremstød.

 

Stoffer og produkter i Grønne Saloner:

 

Positiv-produktlisten (hent)

Produkter, som anbefales og altid må anvendes i Grøn Salon

For at et produkt kan blive optaget på positivlisten, må det ikke indeholde stoffer, som Grøn salon vurderer er skadelige for sundhed eller miljø. De forbudte stoffer fremgår af Grøn Salons Forbudtstofliste, se nedenfor.

 

Observationslisten (hent)

 Observationslisten er for produkter, som er accepteret i Grøn salon, dvs. der er ingen væsentligt problematiske stoffer i produkterne. Efter vores vurdering bør enkelte stoffer udskiftes, men som helhed vurderes produktet dog ikke at være problematisk for flertallet af brugerne.

 

Negativ-produktlisten (hent)

Produkter, som indeholder stoffer på Grøn Salons Forbudtstofliste og som aldrig må bruges eller sælges i Grøn Salon, se nedenfor.

Negativ-produktlisten omfatter produkter med stoffer, som er særligt skadelige, farlige, kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller forsterskadende. Produkter med stoffer, som er mistænkt for disse virkninger, vil også stå på Negativ-produktlisten.
 

Grøn Salons Forbudtstoflist (hent)

Særligt farlige stoffer, som ikke må forefindes i produkter i Grøn Salon. listen omfatter især stoffer der er stærkt eller ekstremt sensibiliserende, samt stoffer der er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller forsterskadende mistænkt for disse effekter.

 

 Kilde:http://www.groensalon.dk/side1

Bloggen har fået sin egen QR-kode

Bloggen har nu fået sin egen QR-kode, som ser således ud:



QR-kode til bloggen

Hvad er en QR-kode egentlig og hvor kommer den fra?


QR Code er en form for todimensionel "streg"-kode – også kaldet en matrix-kode, som blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave. "QR" er et akronym for quick response (engelsk for "hurtigt svar"), hvilket afspejler den oprindelige intention om at gøre QR-koder nemme og hurtige at aflæse.

Koden er "fri" i den henseende, at Denso-Wave har frigivet specifikationen bag systemet, og ikke agter at håndhæve deres patent-rettigheder over det. Til gengæld forlanges det, at alle, som benytter systemet, akkrediterer virksomheden med teksten "QR code is trademarked by Denso Wave, inc."

Den oprindelige idé bag stregkoderne var, at de skulle bruges i produktionen af biler, hvor komponenterne til bilerne blev forsynet med disse stregkoder, så robotter m.v. automatisk kunne genkende dem. Efterhånden har det fået en bred anvendelse udenfor bilfabrikkerne og bruges nu også til en lang række andre formål: Postadresser, URL'er til websider, telefonnumre, e-mail adresser og lignende i aviser, tidsskrifter, reklamer, på vejskilte, på visitkort og utallige andre steder.
Kilde: Wikipedia - Den frie encyklopædi

Til diverse tablets og smartphones findes der applikationer, som kan læse disse QR-koder og automatisk viderestille til f.eks. en web-adresse eller mailadressen.
Jeg bruger den således til at henvise til min blog :-)