torsdag den 5. maj 2016

Bloggen har fået sin egen QR-kode

Bloggen har nu fået sin egen QR-kode, som ser således ud:


QR-kode til bloggen


Hvad er en QR-kode egentlig og hvor kommer den fra?


QR Code er en form for todimensionel "streg"-kode – også kaldet en matrix-kode, som blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave. "QR" er et akronym for quick response (engelsk for "hurtigt svar"), hvilket afspejler den oprindelige intention om at gøre QR-koder nemme og hurtige at aflæse.

Koden er "fri" i den henseende, at Denso-Wave har frigivet specifikationen bag systemet, og ikke agter at håndhæve deres patent-rettigheder over det. Til gengæld forlanges det, at alle, som benytter systemet, akkrediterer virksomheden med teksten "QR code is trademarked by Denso Wave, inc."

Den oprindelige idé bag stregkoderne var, at de skulle bruges i produktionen af biler, hvor komponenterne til bilerne blev forsynet med disse stregkoder, så robotter m.v. automatisk kunne genkende dem. Efterhånden har det fået en bred anvendelse udenfor bilfabrikkerne og bruges nu også til en lang række andre formål: Postadresser, URL'er til websider, telefonnumre, e-mail adresser og lignende i aviser, tidsskrifter, reklamer, på vejskilte, på visitkort og utallige andre steder.
Kilde: Wikipedia - Den frie encyklopædi

Til diverse tablets og smartphones findes der applikationer, som kan læse disse QR-koder og automatisk viderestille til f.eks. en web-adresse eller mailadressen.
Jeg bruger den således til at henvise til min blog :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar